At modtage og stille krav

 

Første trin – at være modtagende og skrive en råtekst

 

At åbne op for inspirationen og fantasien. I denne første skrivefase er det vigtigt at skrive hurtigt og spontant uden at tænke på opstilling, disposition og tegnsætning osv. Alt dette kan du altid kigge på ved en efterfølgende redigering. Mange tekster bliver kvalt i fødslen af en hård selvkritik, så prøv at give dig selv lov til at følge din intuition.

 

Leg, eksperimenter, lad skriveprocessen strømme, uden at du fælder domme over det, du skriver.

 

Skriv hurtigt, så du ikke ved, hvad der vil følge efter, medtag alt. Tillad det uventede at ske. Overrask dig selv.

 

 

Andet trin – at udvælge

 

Vælg de passager, ordbilleder, udtryk ud, som siger dig noget i særlig grad.

 

Så bearejder du sproget, ser efter sammenhænge, originale ordspil og ordsammensætninger. Søg efter den bærende tanke eller stemning (’aksen’) i digtet eller teksten.

 

 

Tredje trin – at bearbejde teksten videre

 

Arbejd videre med de dele af teksten, du har udvalgt. Overvej, hvilken form der passer til det, du vil udtrykke: Digt, fortælling, myte, eventyr osv. 

 

 

Fjerde trin – at redigere, modtage kritik/respons og redigere videre

 

Rediger, lug ud i råteksten, i billedsalater, lav rettelser og ’kill your darlings’ (citat fra Hemingway) om nødvendigt.

 

Lad f.eks. andre læse eller høre din tekst, og lær af deres læseoplevelser. Lyt først til andres kommentarer uden at sige noget selv. Udtal dig om nødvendigt først, når den anden er færdig med at give sin respons.

 

Rediger til sidst teksten igen, hvis du synes, det er nødvendigt.

 

Når du selv giver respons (enten om en andens tekst eller din egen), så prøv at lytte dig ind til det sted, hvor energien er særligt koncentreret, hvor sproget strømmer særligt godt.

 

Kig efter de steder, hvor tekstens ’akse’, særlige kvalitet og værdi findes.

 

 

Femte trin – at stille krav til produktet

Spørg, hvorom teksten eller digtet drejer sig. Undersøg, om alle tekstens dele, digtets ord forholder sig hertil. Hvad er tekstens eller digtets ’akse’?

 

Kan teksten eller digtet klare sig selv i en offentlig sammenhæng?